MELLERUP EFTERSKOLES HISTORIE

Ideen til et historisk tilbageblik opstod på en fælles pædagogisk weekend for bestyrelse og medarbejdere på Mellerup Fri- og Efterskole i foråret 2011. Vi var sammen om at drøfte visioner for skolen og det fællesskab, som vi ofte omtaler som ”Mellerup-ånden”. Men hvad ligger der egentlig i udtrykket? Daværende bestyrelsesmedlem Ole Brunsbjerg kom i den anledning med den udtalelse, som efterfølgende er brugt ved flere lejligheder: ”Mellerup-ånden kan ikke beskrives – men alene opleves.” Der er altså en særlig ånd på stedet, men hvori består dens væsen? Og hvordan holder vi den i live?

Korsang – en vigtig del af skolens musikliv gennem årtier.

”Se, nu stiger solen …” Årgang ’98-99.

Herved opstod ideen om at beskrive skolens historiske udvikling, med gengivelse af de væsentligste historiske begivenheder i skolens liv. Kort sagt: en beretning, der kan give nye medarbejdere, nye elever og forældre og andre interesserede et lille indblik i den historie, der ligger bag skolen. En historie, der bærer en værdi, men som set i sine enkeltstående elementer ikke giver mening eller helhed.

Skolens tidligere forstander Jens Aagaard beretter her om, hvordan skolemiljøet i landsbyen Mellerup udviklede sig i løbet af det 20. århundrede til det, vi kender i dag.

Tekst og billeder fortæller om en tid, der var meget anderledes end nu: En ungdomsskole med rene pigehold om sommeren og rene drengehold om vinteren. Gymnastik på snorlige rækker i byens forsamlingshus. Små elevhold og ydmyge lokaler, som efterhånden blev til et stort efterskolekompleks omkring ”Huset på bakken”.

Mellerup Friskole havde i mange år til huse i sin oprindelige bygning ved valgmenighedskirken. Friskolen blev nedlagt i 1972, men i 1984 var et lokalt elevgrundlag igen til stede, og friskolen blev genetableret ved oprettelsen af den nuværende kombinerede skole: den selvejende institution Mellerup Fri- og Efterskole.

En særlig stor tak til Jens Aagaard, tidligere mangeårig forstander på stedet, der som forfatter til denne tekst øser af sin brede historiske viden og sine fortællerevner.

Billedmaterialet, der er udvalgt fra skolens arkiver samt venligst stillet til rådighed af Nørhald Egns-Arkiv, bidrager med glimt af den ånd, der har hersket på stedet gennem tiderne og udviklet sig frem til i dag.

God læselyst!

ET HISTORISK OVERBLIK

1948-1953: Skolefællesskab med Mellerup Friskole
1953-1965: Ungdomsskolen alene – selvejende institution
1965-1974: Fællesskole – statskontrollerede prøver indføres
1974-1978: Musiklinjen oprettes
1978-1984: Almendannende skole med flere linjefag end musik
1984 til i dag: Mellerup Fri- og Efterskole

Mellerup Efterskole ”Huset på bakken” bag træerne ca. 1952

HUSET PÅ BAKKEN

Umiddelbart efter tyskernes besættelse af Danmark (1940-1945) var forbi, samledes en kreds af kvinder og mænd i Mellerup med det formål at genoprette Mellerup Højskole (1880-1917). Kredsen, der bestod af folk, som havde en fast tro på vigtigheden af et seriøst ungdomsarbejde i det ”nye” Danmark efter besættelsesårene, følte det som en opgave på grundlag af de grundtvigske skoletanker at rejse, eller rettere genrejse, en højskole i Mellerup. Men det lykkedes dem ikke at gøre drømmen til virkelighed.

Man opgav dog ikke tanken om at etablere en ny skole i Mellerup. Der blev dannet en skoleforening, hvis medlemmer enedes om at oprette en ungdomsskole. Skoleforeningen indgik i et samarbejde med Mellerup Friskole, hvis lokaler stod ledige en stor del af eftermiddagen og om aftenen.

Det blev således ikke en højskole, man rejste, men en ungdomsskole, som begyndte sin virksomhed i november 1948 med 9 hjemmeboende elever fra Mellerup og omegn. Friskoleleder Willy Osvald blev leder også af ungdomsskolen. Det gik så godt, at man besluttede at oprette en ”rigtig” ungdomsskole.

Det forholdt sig således, at ”Huset på bakken” (Almisbakken 19) med udhuse og jordtilliggender kunne købes. (”Huset på bakken” var i øvrigt i 1917 blevet bygget af tidligere højskoleforstander Jens Michelsen, der havde solgt Mellerup Højskole i 1917.) Skolekredsmedlemmerne besluttede at købe huset med alle tilliggender.

Planen var, at Mellerup Ungdomsskole skulle være en selvejende institution. Men for at dette kunne lade sig gøre, skulle man have en egenkapital på mindst 2/3 af etableringsudgifterne fordelt med mindst halvdelen i frivillige indskud og højst halvdelen som lån. Der blev derfor oprettet et interessentselskab, hvilket betød, at mange personer skød penge i skoleprojektet. Samtidig blev de samme mennesker garanter for et byggelån optaget i en bank i Randers. I 1952 mildnede staten kravene for oprettelse af selvejende institutioner, og Mellerup Ungdomsskole blev en selvejende institution i 1953.

Den oprindelige friskolebygning – frem til 1984.

Mellerup Efterskole som den så ud omkring 1952

PERIODEN 1948-53

Den 4. november 1948 kunne man i Randers Dagblad læse, at Mellerup Ungdomsskole dagen før havde åbnet sine døre for det første elevhold. Det var ikke noget stort hold – 5 piger og 4 drenge, som alle var hjemmeboende.

Én af talerne under åbningsmødet den 3. november 1948 gav udtryk for sin glæde ved, at Mellerup igen var blevet en skoleby. Han havde savnet Mellerup Højskole lige siden den lukkede. Men nu havde skolekredsen altså formået at rejse en ungdomsskole mellem fjordene. Det blev da også navnet på den nye skole: ”Mellerup Ungdomsskole. Skolen mellem fjordene”.

Vinterholdet 1951-52.

Bemærk eleven i forreste række, yderst til højre: Peer Andersen, senere mangeårig lærer med mere på efterskolen.

Som omtalt i indledningen lykkedes det for skolekredsen at skaffe midler, så der kunne bygges en skolebygning på Almisbakken.

Den nye bygning blev taget i brug den 6. november 1949, da skolen tog imod 14 drenge til vinterskolen. Skolen optog – som alle andre ungdoms- og efterskoler dengang – drenge til ”vinterskole” i 5 måneder fra november og piger til ”sommerskole” i 5 måneder fra maj. Lærerstaben var fælles for ungdomsskolen og friskolen, og friskoleleder Willy Osvald var både friskoleleder og ungdomsskoleforstander.

Mellerup Ungdomsskoles fødselsdag regnes for at være den 6. november 1949 – den dag skolen begyndte sin virksomhed for elever, der boede på stedet.

Da skolen begyndte sit virke, var der ingen prøvekrav til eleverne. Der var ikke noget bestemt pensum, som skulle nås, så man tog sig tid til – ud over det almindelige skolearbejde – at besøge flere virksomheder i Randers og at lave udflugter til Randersegnens seværdigheder. Foruden disse afbræk i hverdagen besøgte eleverne private hjem i Mellerup og omegn. Besøgene i folks hjem var med til at gøre skolelivet mere hjemligt for eleverne.

Alt dette betød imidlertid ikke, at der blev slækket på arbejdet med de almindelige skolefag. Forstanderen sagde til eleverne, at det ikke var et ferieophold, de var på, men at der skulle slides med tingene. Hans valgsprog var:

”Man kan, hvad man vil, men slid skal der til.”

Det var nogenlunde den stemning, der var på Mellerup Ungdomsskole i de første 5 år af dens eksistens.

Den 3. maj 1950 mødte der 18 piger op til sommerkurset, der programmæssigt i store træk forløb, som vinterkurset havde gjort. Arbejdet med eleverne på ungdomsskolen gik støt og roligt, men det begyndte at knibe med at få elever nok til sommerskolen, hvilket belastede en i forvejen anstrengt økonomi.

I juni måned 1953 opsagde Willy Osvald sin stilling som forstander for ungdomsskolen med den begrundelse, at det i længden var for meget både at være friskoleleder og ungdomsskoleforstander. Han valgte derfor ungdomsskolen fra for alene at koncentrere sig om friskolearbejdet, da dette arbejde stod hans hjerte nærmest.

Som nyt forstanderpar for Mellerup Ungdomsskole valgtes Inger og Marius Høier. Samtidig med forstanderskiftet adskiltes de to skoler fuldstændigt, administrativt såvel som pædagogisk, og Mellerup Ungdomsskole overgik som nævnt til at være en selvejende institution.

En sund sjæl i et sundt legeme. Gymnastiktimer i Mellerup Forsamlingshus i 1950erne …

… og musik og bevægelse i skolens store sal i dag.

(elever fra årgang 2010-11)

PERIODEN 1953-65

Ved vinterskolens begyndelse i 1953 var der kommet nye boller på suppen: Skolekredsen havde på den årlige generalforsamling valgt en ny bestyrelse, og det nye forstanderpar var tiltrådt. Betingelserne for statstilskud var forbedret på grund af ungdomsskolens nye status som selvejende institution. Vinterskolen 1953/54 havde et elevantal på 26 drenge, og sommerskolen, der begyndte i maj måned, havde et elevantal på 24 piger. Det vil sige omtrent fuldt hus på begge hold.

Der musiceres.

Drengehold i 1950erne.

Mange af de traditioner, der var blevet skabt på skolen gennem dens første fire leveår på Almisbakken, var kommet for at blive de næste mange år: Man tog på virksomhedsbesøg i Randers og andre steder på Randersegnen, ligesom man besøgte mange af egnens seværdigheder, opførte komediestykker og gennemførte udenlandsture til Sydslesvig eller Norge. Endvidere arrangeredes der foredragsaftener på skolen, både med foredragsholdere udefra og med egne lærere. Foruden de omtalte arrangementer dyrkede man de almindelige skolefag. Som tidlige sagt var skolen ikke et sted, hvor man var på fem måneders ferieophold.

Igennem de følgende mange år havde skolen stort set alle de elever, den kunne rumme efter en lille kapacitets-forøgelse, nemlig ca. 35 unge mennesker til både vinter- og sommerskole.

Stabiliteten i elevtilgangen gjorde, at man på en generalforsamling i slutningen af året 1956 besluttede at søge Undervisningsministeriets godkendelse til udvidelse af skolen for at tilgodese det antal elever, som søgte ind på skolen.

Udvidelsesprojektet blev godkendt af myndighederne, og byggearbejdet blev sat i værk i begyndelsen af året 1957. Den nye bygning stod færdig til ibrugtagning i løbet af efteråret 1958, således at skolen var parat til at modtage 57 drenge den 3. november det år.

Mellerup Ungdomsskole havde nu plads til 57 elever og kunne i en lang periode fremover melde fuldt hus på både vinter- og sommerholdene. Men hen mod midten af 1960erne begyndte det at knibe med at få elever nok. Der skete det, at mange ungdoms- og efterskoler begyndte at afholde lange kurser af 10 måneders varighed – altså et skoleår på 40 uger. Flere af skolerne var rene drengeskoler; nogle få rene pigeskoler (og i midten af 1960erne var tilgangen af drenge til efterskolerne langt større end tilgangen af piger). Det store flertal af ungdoms- og efterskoler tilbød fælleskurser for piger og drenge, typisk af 10 måneders varighed fra september til juli. Den gamle model med drenge om vinteren og piger om sommeren var ved at udgå. Det var det, man nu mærkede på Mellerup Ungdomsskole. Først kom der færre piger på sommerholdene end det sædvanlige antal. Derefter mærkede man det også på tilgangen af drenge.

Glade sommerelever i 1950erne.

Terrazzotrappen ligner noget, vi kender.

Tiden var løbet fra den gamle skoleform. Det kraftige fald i elevtallet satte naturligvis alarmklokkerne i gang på Mellerup Ungdomsskole. Man drøftede mulighederne for at begynde at drive stedet som 10-måneders fællesskole, men opgav tankerne igen på grund af pladsforholdene. På grund af det lave antal årselever begyndte økonomien at skrante. Flere medlemmer af skolekredsen meldte sig ud af skolekredsen. Stemningen omkring skolen nærmede sig nulpunktet.

Men så skete der det i 1965, at Marius Høier fik en anden forstanderstilling – og Mellerup Ungdomsskole fik et nyt forstanderpar: Tove og Thonny Bang-Larsen. Bang-Larsen så en mulighed i at etablere en 10-måneders fællesskole. Efter en lille ombygning i beboelsesafdelingen fik man lavet en pigegang og en drengegang, hvorefter man var klar til at drive fællesskole fra september 1965.

Der var dengang stor forskel på pige- og drengefag…

… her anno 1952.

PERIODEN 1965-74

En ny epoke for Mellerup Ungdomsskole var begyndt.

På elevholdet 1965/66 var der i alt 30 piger og drenge på den nye fællesskole. Det følgende skoleår 1966/67 var der 50 elever. Det var det antal elever, skolen kunne rumme. Det varede da heller ikke længe, før der kom udvidelsesplaner på bordet. Der blev oprettet en byggefond. Både folk fra skolekredsen, tidligere elever og skolens venner blev opfordret til at skæppe i kassen.

Tegninger og økonomiberegninger til en ny elevfløj blev sendt ind til Undervisningsministeriet til godkendelse og bevilling af statslån. Men Riget fattedes penge (også dengang), så der skulle gå godt tre år, inden man kunne sætte bulldozere til at grave ud til den nye elevfløj. Det var på høje tid, for skolen havde indmeldt 55 elever til skoleåret 1969/70, hvilket var en overbelægning.

Endelig i 1971 stod den nye elevfløj klar til brug. Skolens elevantal blev dog ikke væsentligt forøget. Antallet af årselever var på ca. 60. Men skolen var nu i besiddelse af langt bedre elevfaciliteter end før, idet den nye fløj blev indrettet med to-personers værelser. De gamle, små elevværelser fra den tid, da skolen begyndte sin virksomhed, blev ligeledes indrettet til to personer.

Natten til Fastelavnsmandag, den 24. februar 1969, nedbrændte forstanderboligen, der var indrettet i ”Huset på bakken.”

Der var ingen elever på skolen, da alle var hjemme på fastelavnsferie. Forstanderfamilien var også rejst på ferie, så ilden havde fået godt fat, inden en nabo opdagede ildebranden og fik alarmeret brandkorpset – Falck i Randers.

Næsten hele den gamle villa brændte, men der var heldigvis en brandmur ind til en pejsestue, der var bygget til villaen. Brandmuren beskyttede så meget mod ilden, at pejsestuen kunne reddes. (Mellerup Efterskoles lærerværelse er indrettet i det rum, der engang rummede skolens pejsestue.

Den tomme, flisebelagte plads ved flagstangen er den plads, hvor den nedbrændte villa lå).

Verandamurene står der endnu og danner en slags ramme om den plads, der kaldes ”udsigten”.

I april måned 1970 stod der en ny forstanderbolig klar til indflytning. Det er den bolig, der også i dag fungerer som forstanderbolig.

Forstanderboligen brænder!

Natten til den 24. februar 1969.

Om skolens pædagogiske linje skrev Bang-Larsen i årsskriftet for 1969 følgende:

”Kursustid: 10 måneders kursus fra 01. september i et eller to år. (De elever, der ønsker det, kan afslutte med 9. kl. eller 10. kl. prøven). Foruden de obligatoriske fag kan man vælge mellem følgende valgfag (dog højest 15 ugentlige timer): Maskinskrivning, tysk, fransk, engelsk, ekstra sløjd, ekstra håndarbejde, stoftryk, fysik, boliglære, musik (guitar, violin, klaverharmonika og el-orgel), skak, dramatik, formning, landbrugslære, motorlære, matematik, barnepleje og skilteskrivning.

Skolen optager ikke svagtbegavede børn eller elever med kriminel fortid, narkotikaskadede eller elever med store adfærdsvanskeligheder.”

(Kilde: Årsskrift 1969, side 56.)

Forstanderens optagelsesprocedure, eller sorteringspolitik, vakte opsigt. Én avis skrev på forsiden: ”Skoleforstander udelukker unge fra efterskoleophold.

Sagen rejses i Folketinget”. Bang-Larsen ytrede sig i retning af, at almindelige efterskolelærere ikke var specialiserede i at have med meget vanskelige unge at gøre, at man ikke fik tilskud til ekstratimer (altså ikke tilstrækkelig kapacitet) og endelig, at selv et lille kontingent af meget vanskelige unge kunne være med til at ødelægge skoleopholdet for alle de andre mere velfungerende unge.

Tænkemuren omkring ”udsigten” – når man vil snakke, gruble, eller bare være.

”Udsigten” – opkaldt efter det smukke kig gennem døren fra den hedengangne forstanderbolig.

Også i bladet Efterskolen blev synspunkterne debatteret i foråret 1970. Sagen blev rejst i Folketinget. Undervisningsministerens svar var: ”Private efterskoler, folkehøjskoler og lignende skoler må selv afgøre, hvem de vil optage som elever, og der er ikke i adgangen til statsstøtte knyttet betingelser i så henseende.”

Bang-Larsen og med ham mange andre efterskolefolk mente, at en del kommuner brugte efterskolerne som aflastningsinstitutioner for de elever, man havde besvær med at styre i kommuneskolerne. Mange andre efterskoler indførte én eller anden form for sorteringspolitik, hvilket var nødvendigt i lange tidsperioder i 1960erne og i 1970erne for at få skabt et rimeligt skolemiljø for alle skolens elever.

Mellerup Ungdomsskole var en af de skoler, der tidligt indførte statskontrollerede prøver efter 9. og 10. klasse. I begyndelsen af 1960erne havde der blandt medlemmerne af Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler været heftige diskussioner om, hvorvidt de frie skoler burde indføre prøveforberedende undervisning. ”Prøve-fejden”, som den blev kaldt, sluttede i 1965, og med Lov for efterskoler af 1967 blev det muligt for ungdoms- og efterskoler at tilbyde eleverne at aflægge statskontrollerede prøver.

Efterhånden blev prøverne almindelige for efterskolerne, og et skoleår på en efterskole blev i faglig henseende betragtet som ligeværdigt med et tilsvarende skoleår i folkeskolen. Dette medførte en stor fremgang for ungdoms- og efterskolerne, der fik flere og flere ”almindelige” unge mennesker ind på skolerne. I tilgift til det rent faglige fik de unge mennesker et skoleår i samvær med andre unge mennesker i et trygt miljø. Et modningsår på vej væk fra hjemmet til en mere selvstændig tilværelse.

I efteråret 1971 blev Bang-Larsen alvorligt syg (blodprop i hjertet). Bjarne Segefjord, en af skolens lærere, blev konstitueret som forstander. Men det viste sig, at Bang-Larsen af lægerne blev rådet fra at vende tilbage til forstanderarbejdet. Han rettede sig efter lægernes råd og opsagde sin stilling. Skolens bestyrelse søgte derfor en ny forstander med tiltrædelse i foråret 1972. Man ansatte Tove og Sven Polk som forstanderpar, men de fandt sig ikke til rette i Mellerup og forlod derfor skolen igen i maj 1974.

I 1972 lukkede friskolen på grund af svigtende elevtilgang. Friskolens bygninger blev overdraget til Mellerup Valgmenighed, der gav dem videre til Mellerup Ungdomsskole med den klausul, at Mellerup Friskole skulle genoprettes, hvis der blev mulighed herfor. Friskolebygningen blev indtil genoprettelsen i 1984 brugt af ungdomsskolen som henholdsvis lærerbolig og undervisningslokale.

PERIODEN 1974-78

Skolens nye forstanderpar var Birthe og Preben Christoffersen.

Christoffersen, der var læreruddannet musikpædagog, arbejdede hen imod at skabe en musikefterskole. Det lykkedes også for ham og hans medarbejdere at få etableret en musiklinje. Egentlig var det Christoffersens mening, at Mellerup Ungdomsskole skulle have faget musik som bærende fag – foruden, selvfølgelig, de almindelige skolefag. Skolen blev da også i årene mellem 1974 og 1978 kaldt ”Mellerup Ungdomsskole. Efterskolen med musik”, og senere i samme periode: ”Mellerup Ungdomsskole. Musikefterskolen.” Det var i samme periode, at grundlaget blev lagt for den musiklinje, der også i dag fylder rigtig meget i skolens undervisningsplan. Musikdisciplinerne var: musikhold, lytning, ensemblespil, instrumentalundervisning, kor, orkester og musikteater.

Preben Christoffersen deltog i debatten om sang- og musikundervisningen i efterskolen, der verserede i bladet Efterskolen – de frie ungdoms- og efterskoler (april og juni 1977). Ydermere sørgede han for at reklamere godt og grundigt for Mellerup Ungdomsskoles musiklinje. Disse tiltag bar frugt. Der meldte sig flere musikelever ind på skolen, end den kunne rumme.

Det blev vanskeligt at give en forsvarlig musikundervisning i de eksisterende lokaler, og man var derfor nødt til at sørge for en lokaleudvidelse. Det mest praktiske var et fjerne det gamle hønsehus, der siden 1949 havde fungeret som sløjdsal. ”Hønsehuset,” der lå parallelt med elevfløjen, var ikke længere bevaringsværdigt og måtte vige pladsen for et stort nybyggeri, som kom til at rumme et klasselokale, et samlingsrum (det store rum i nederste etage), to grupperum og endelig den længe ønskede sportshal med tilhørende redskabsrum og badefaciliteter.

Det nye bygningskompleks stod færdigt i maj måned 1977.

I foråret 1978 opsagde Preben Christoffersen sin forstanderstilling for at blive højskoleforstander for en nyoprettet højskole på Ærø.

Efterskolen før bygning af den nye elevfløj fra 1971. ”Hønsehuset” ses til højre. Foto fra 1960erne.

En ny elevfløj stod klar i 1971. ”Hønsehuset”, som var sløjdsal fra 1949, blev først fjernet i 1976.

Foto ca. 1972.

Skolealleen set fra træet ved ”Udsigten”. Til venstre ses ”Hønsehuset”.

Foto ca. 1972.

PERIODEN 1978-84

Den 1. august samme år tiltrådte Bodil og Jens Aagaard Nielsen som forstanderpar for Mellerup Ungdomsskole. Jens Aagaard, der havde en fortid som efterskolelærer gennem 14 år på forskellige efterskoler, fik gennemført, at Mellerup Ungdomsskole blev en almendannende skole med flere linjer end blot en musiklinje. Skolens brochure blev prydet med en forside, hvorpå der stod: ”Mellerup Ungdomsskole. Ungdomsskolen ved Randers Fjord.” Fra 1984, da skolen blev til Mellerup Fri- og Efterskole, kom der til at stå følgende på brochurens forside: ”Mellerup Efterskole. Skolen ved Randers Fjord.”

Mellerup Ungdomsskole tilbød herefter 3 linjefag inden for følgende områder: Musik, idræt og værkstedsfag (herunder kreative fag, og linjen blev også senere omdøbt til ”krealinjen”).

Eleverne skulle vælge ét linjefag med mange ugentlige timer, men kunne i tillæg vælge nogle få ugentlige timer på de andre linjer. Den enkelte elev kunne således stykke sit valgfagsskema sammen efter bestemte retningslinjer for maksimum og minimum timetal.

Foruden linje-valgfagsundervisningen var der obligatoriske fag, nemlig dansk, regning/matematik, samtidsorientering, engelsk, fysik/kemi, historie, gymnastik, idræt og fortælletimer. 

Faget tysk var et valgfag, som skulle tilbydes alle elever på skolen. 

Der afholdtes de samme afgangsprøver som i folkeskolen. Alle prøverne var dog frivillige for den enkelte elev.

Elevhygge – længe før rygning blev kontroversielt.

”Blindskrift” på skrivemaskine – inden den digitale tidsalder.

Guitarglade drenge i sen-’70erne.

Fjorden kalder.

Mjølner.

Som noget nyt indførte skolen fra 1980 en sejlerlinje, eller navigationslinje, idet skolen fik foræret en 12-årers travalje (oprindelig et marineøvelsesfartøj) fra en anden efterskole, Sjælsølund Efterskole ved Hørsholm.

Travaljen, hvis navn var Mjølner, fik hjemsted i Mellerup Bådehavn. På Sjælsølund Efterskole havde man givet travaljen navnet Mjølner efter asaguden Thors hammer, der som bekendt havde den eminente egenskab, at den altid ramte sit mål og altid kom tilbage til Thor igen efter endt mission.

Eleverne på sejlerlinjen kunne gå op til navigationsprøve og erhverve sig duelighedsbevis efter endt kursus.

En så speciel linje som sejlerlinjen kræver både undervisere og elever med særlig maritim interesse.

På grund af vigende interesse for faget navigation blev sejlerlinjen nedlagt, og man nøjedes med at have en travalje liggende til ”almindelig” sejlads.

Efter nogle år blev værksteds- og krealinjen nedlagt, og man koncentrerede sig om to linjefag, nemlig musiklinje og gymnastik/idrætslinje. Et væld af andre valgfag kunne tilvælges linjefagene, herunder værkstedsfag og kreative fag.

For at tilgodese undervisningen på idrætslinjen blev der i foråret 1979 lavet et idrætsanlæg på pladsen syd for skolen (dér, hvor multihallen ligger i dag).

I samme ombæring blev der bygget en ny tjenestebolig (Almisbakken 19F) tæt ved idrætsanlægget.

I øvrigt havde skolen gennem tiden tilkøbt og bygget flere tjenesteboliger på Almisbakken, nemlig 11, 15, 19C og 19D.

Der blev i 1979 endvidere foretaget ombygninger i elevfløjene, således at skolens elevantal kunne forøges fra 77 til 101, hvilket betød at skolens elevantal fra 1979 og frem til 1995 var på ca. 100 elever.

Antallet af årselever blev noget højere, da man gik fra 40 undervisningsuger til 41 undervisningsuger.

Pigernes gymnastikopvisning, årgang ’80-’81.

Hverdagsglæde.

På Mellerup Ungdomsskole blev der i slutningen af 1970erne og i begyndelsen af 1980erne skabt nogle traditioner, som med små variationer har været gældende frem til i dag: Indledningsuge, teateruge i november, vintertur til udlandet, temauge, forårsemneuge og afslutningsemneuge. Skolen har således ikke ændret sig ret meget med hensyn til afvikling af ”anderledes uger” – men hvorfor skulle den også det, når konceptet har vist sig så bæredygtigt?

Foruden at være en god skole med hensyn til det faglige, var skolen også en oplevelsesskole (som før antydet) i kraft af de mange anderledes uger. Erfaringen viste, at når eleverne fik nogle gode, igangsættende fællesoplevelser i skoleårets løb, blev de oplivede og fik ny energi, nye kræfter og mod på tilværelsen. I løbet af skoleåret erhvervede eleverne sig mange erfaringer på forskellige felter. De lærte meget om sig selv og om andre mennesker, hvilket i høj grad var med til at kvalificere dem til voksenlivet.

Med de godt og vel 100 elever i 8., 9. og 10. klasse, som skolen havde hvert skoleår, viste det sig hurtigt, at køkken/spisesalsfaciliteterne ikke slog til, hvorfor der i foråret 1981 blev projekteret et nybyggeri, som omfattede køkken med birum, spisesal og skolekontor (det nuværende vagtværelse).Projektet blev godkendt i Undervisningsministeriet, og skolen opnåede at få statslån til hele udvidelsen.

Den nye bygning, der blev bygget i forlængelse af gymnastiksalsbygningen fra 1977, blev indviet i august 1982. Der blev senere koblet en lille træbygning på spisesalen, således at denne kunne udvides, når der kom mange gæster til spisning på skolen.

Træbygningen blev døbt Bifrost og fungerede i det daglige som skolestue.

Efter udvidelsen på ungdomsskolen var tiden inde til at undersøge, om der var grundlag for at genoprette Mellerup Friskole. De indledende møder om sagen blev holdt i efteråret 1982, og det viste sig, at interessen for en genoprettelse af Mellerup Friskole var til stede.

Igennem de næste to år blev der holdt mange møder med potentielle friskoleforældre og med de relevante myndigheder.

Omsider opfyldtes alle betingelser for atter at drive friskole i Mellerup. Og det nye skolesamvirke, Mellerup Fri- og Efterskole, var en realitet fra august 1984 at regne.

En ny periode i skolens historie kunne begynde.

Foto: ”Bifrost” med den nye spisesal bagved. Bemærk udsmykningen i kobber og emalje, lavet i et elev-kunstnersamarbejde i 1992.

PERIODEN 1984 TIL IDAG

I august 1984 modtog Mellerup Friskole sit første elevhold på i alt 22 elever. (I Mellerup Bogen fra 2009 kan man i artiklen ”25-års jubilæum” læse om friskolens baggrund og genetablering). Det pædagogiske ansvar for hele institutionen Mellerup Fri- og Efterskole var i årene 1984-1990 placeret hos Jens Aagaard, mens den daglige ledelse af friskolen påhvilede Ellen Jensen.

Men i 1990 blev Mellerup Fri- og Efterskole adskilt på det pædagogiske plan, og Lisbeth Østergaard blev ansat som leder for friskoleafdelingen; en post, som hun bestred indtil 2007. Fra 2007 og indtil 2011 var Ole Bjerring leder for friskolen, hvorefter Bjarke Houmann tog over.

I perioden fra 1984 til 2011 steg friskolens elevtal fra 22 til 128, hvilket selvfølgelig krævede bygningsudvidelser, som fandt sted lidt efter lidt gennem årene: Den gamle bygningsmasse blev renoveret i 1984, men allerede i 1985 var det nødvendigt med en bygningsudvidelse, og der blev hæftet en træbygning på hovedbygningen.

Træbygningen indeholdt en entré, et depotrum og en skolestue. Den havde også en anden vigtig funktion, idet den spærrede skolegården af mod den stærkt trafikerede landevej.

Elevtallet voksede år for år, og det samme gjorde lærerstaben, så det blev nødvendigt med endnu en skolestue og et lærerværelse. Disse lokaler blev etableret ved at inddrage en lærerlejlighed i hovedbygningen og bygge en pavillon midt i skolegården. (På et tidspunkt fungerede den nye pavillon, der blev kaldt Hytten, som lærerværelse, medens det lokale, der i dag rummer skolens kontor, var skolestue).

Endnu en pavillon blev bygget i 1992. Pavillonen blev døbt Yggdrasil efter livstræet i den nordiske mytologi. Udvidelsen kom til at betyde, at skolen fik 2 nye klasselokaler plus et birum til rådighed.

I 1996 forøgedes bygningsmassen endnu engang, idet pavillonen Gimle blev bygget (fjernet fra matriklen i 2002 i forbindelse med nybyggeri). Gimle kom til at indeholde et samlingsrum samt et pasningslokale. Hytten blev i den anledning flyttet nogle meter længere mod øst, hvor den fik sin faste plads. Den står der endnu og fungerer som pasningslokale.

I 2001 blev en tidligere lærerlejlighed på 1. sal i hovedbygningen inddraget til undervisningsbrug, og endelig i 2002 blev der bygget en ”rigtig” skolebygning, der blev koblet sammen med den gamle skolebygning, således at der blev dannet en bygningsmæssig helhed.

Den nye tilbygning indeholder et stort fællesrum, 3 undervisningslokaler, tilbygning til børnehaveklassen, stor udvidelse af garderobeareal samt bedre toiletforhold.

Rejsegilde for ”Yggdrasil”, den 6. juni 1992.

Gang i legepladsen på friskolen. Februar 1993.

Mellerup Friskole – med flere nye klasselokaler på vej. Marts 2002.

Allerede i 1982 havde Undervisningsministeriet forlangt en totalplan over fremtidige byggerier ved Mellerup Fri- og Efterskole. Denne plan kom til at indeholde følgende ønsker om byggeri: idrætshal (det kunne man godt glemme, blev der sagt i Undervisningsministeriet, idet man i 1977 havde bygget en sportshal/gymnastiksal), værksted, elevværelser og skolestuer samt tilkøb af et jordareal syd for skolen. En del af planen blev realiseret i 1988, da man fik lov til at bygge et træ- og metalsløjdværksted, som blev placeret for enden af parkeringspladsen ved køkkenet.

Den nye værkstedsbygning blev indviet i juni måned 1988. Bygningen blev finansieret med statslån, idet Undervisningsministeriet erkendte, at skolen havde brug for en ny sløjdsal, især for at tilgodese friskolebørnenes behov for værkstedsundervisning.

Mellerup Efterskole havde gennem årene været åben for elever, der ønskede at tage to på hinanden følgende skoleår på Mellerup Efterskole, hvor de havde mulighed for det. Men i 1989 afskaffedes begrebet andenårselever. For fremtiden kunne man kun være elev på skolen i ét skoleår. Dette skridt blev taget, fordi man fra skolens side gennem flere år havde iagttaget, at en stor del af andenårseleverne ikke fik det forventede udbytte af opholdet i deres andet år: Den gode oplevelse kunne ikke rigtigt gentages. Endvidere erfarede lærerne på skolen, at det var en fordel for den enkelte elev, at alle mødte op med de samme forudsætninger, eller mangel på samme.

Året efter, i 1990, blev skolens 8. klasse nedlagt, da søgningen til denne klasse ikke var ret stor. Endvidere havde der været en tydelig tendens til, at eleverne i 8. klasse dannede en gruppe for sig, da de hverken skolemæssigt eller modenhedsmæssigt faldt ind i skolehelheden. Herefter tog skolen 50 drenge og 51 piger ind på 9. og 10. klassetrin, der kunne afsluttes med diverse prøver som i folkeskolen.

I begyndelsen af 1990erne blev der foretaget flere om- og tilbygninger på efterskolen, således at pladsforholdene forbedredes for eleverne. I foråret 1991 kom der en inspektør fra Undervisningsministeriet på besøg på skolen for at finde ud af, om det var rimeligt at bygge nye elevværelser til erstatning for de gamle, nedslidte værelser fra 1949 og 1958 samt at udvide friskolen lidt. Inspektøren fandt skolens andragende rimeligt begrundet, og der blev i 1994 efter en del tovtrækkeri givet grønt lys for projektering af en ny elevfløj efterskolen til 48 elever.

Den nye sløjdsal og værkstedsbygning fra 1988. Foto ca. 1990.

En stille sang, fra 1990erne.

Den nye elevfløj på efterskolen blev taget i brug i 1995, hvorved elevantallet forøgedes til 48 drenge og 56 piger. Dette elevantal og denne kønsfordeling var skolens elevbelægning frem til 1998, hvor man optog 110 elever. De gamle elevværelser fra henholdsvis 1949 og 1958 blev ombygget til skolestuer, skolekontor og forstanderkontor/konferencerum. Der blev optaget statslån til både om- og tilbygning. Vistnok det sidste statslånsbyggeri til efterskoler overhovedet.

Den 1. august 1998 blev forstander Jens Aagaard afløst af Christian Lund, der havde været ansat som lærer ved efterskolen siden 1979. Han overtog stillingen – først som konstitueret forstander for ét år, derefter som forstander for Mellerup Fri- og Efterskole i 10 år fra 1999 til 2009, hvor han blev afløst af Claus Bock.

Mellerup Efterskoles elevantal steg, efter diverse ombygninger op gennem ’00erne, fra 110 elever til 134 elever. Dette nok ikke af pædagogiske grunde, men for at skaffe det nødvendige økonomiske grundlag for et større nybyggeri, som i mange år havde været på ønskesedlen, nemlig en bygning på godt 1700 m2 fordelt på 6 musiklokaler, studie, naturfagslokale, koncert- og bevægelsessal, foyer, redskabsrum, baderum, toiletter m.v. Projektet blev realiseret i 2007 og stod færdig til brug i august 2008.

I 2009 afskaffedes linjefagsundervisningen som sådan, idet man oprettede linjen ”musik og bevægelse” for alle skolens elever, der desuden også havde mulighed for at tilvælge forskellige valgfag.

Også på det ledelsesmæssige område skete der visse forandringer i 2009, idet der blev ansat en efterskoleleder. Det vil sige, at skoleledelsen for Mellerup Fri- og Efterskole kom til at bestå af en forstander, en efterskoleleder og en friskoleleder. Denne ledelseskonstellation var gældende indtil 2012, hvor Claus Bock valgte at søge nye udfordringer.

I 2010 blev der i Mellerup dannet en højskoleforening, hvis foreløbige formål er at drive sommerhøjskole i én eller to uger i juli måned, hvor man har mulighed for at låne/leje efterskolens bygninger. Både i sommeren 2011, 2012 og 2013 blev der afviklet højskolekurser på Mellerup Efterskole.

Musik for fuld udblæsning. Ca. 1994.

LIVSOPLYSNING, FOLKELIG OPLYSNING og DEMOKRATISK DANNELSE

Der har gennem tiderne, siden den første efterskole blev oprette i Galtrup på Mors i 1889, været mange forskellige samtaler, formuleringer og diskussioner om skoleformen, lige fra ”navneforvirringen” (ungdomsskoler eller efterskoler) over elev- og skolestøttelovgivning til lovgivning om det holdningsmæssige/pædagogiske indhold, som i dag formuleres i lov om frie kostskoler. Den enkelte efterskole vælger selv sit idégrundlag og fastsætter det i skolens vedtægter.

En efterskole skal ifølge lovgivningen tilbyde ”undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er LIVSOPLYSNING, FOLKELIG OPLYSNING og DEMOKRATISK DANNELSE … .

Undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene.

Skolernes virksomhed skal tilrettelægges ud fra deres selvvalgte værdigrundlag.”
Diskussionerne om efterskolen – denne særlige skoleform, som kun findes i Danmark – kører fortsat på mange planer: politisk, samfundsøkonomisk, fagligt og socialt. Men efterskolen forbliver et dannelses- og uddannelsestilbud til alle unge, der ønsker at være en del af et lærende, legende, oplysende og forpligtende fællesskab i den intense verden, som et efterskoleophold er.

Foto: Der er nu noget dragende ved det store træ for enden af skolealleen.

EFTERSKRIFT

Mellerup Efterskole er medlem af Efterskoleforeningen, som i 2013 har 251 medlemsskoler med omtrent 27.300 elever. Skolerne er fordelt imellem forskellige retninger og tilhørsforhold.

Af de 251 efterskoler er 137 almene skoler. Der er desuden 49 musikefterskoler, mens andre har et stærkt fokus på idræt, har et religiøst tilhørsforhold, eller er specialefterskoler for særlige elevgrupper. De 105 af skolerne har Grundvig/Kold som inspiration.

Mellerup, efteråret 2013
Kilder:

Kopi af artikel i Randers Dagblad, 4. nov. 1948
Mellerup Ungdomsskole. Skolen mellem fjordene 1949-1953 (årsskriftsartikler)
Mellerup Ungdomsskole 1954-1971 (årsskriftsartikler)
Mellerup Bogen 1975-2011 (årsskriftsartikler)
Efterskolen nr. 8 og 9 (1970)
Efterskolen nr. 16 og 20 (1977)
Efterskolen nr. 12 (1981)
Diverse internetkilder

NB: Skolens årsskrift Mellerup Bogen blev ikke udgivet i årene 1971-1974.
Herudover er følgende nyere bogudgivelser værd at fremhæve:

Johs. Nørregaard Frandsen m.fl., MERE END EN SKOLE. De danske efterskoles historie (Syddansk Universitetsforlag 2012).

Alexander von Oettingen m.fl., DANNELSE DER VIRKER – efterskolernes pædagogik (Klim 2011).