Hverdagen
Fuld aktivitet
Hverdagen på Mellerup er fyldt med aktivitet. Skolen deler historier, holdninger og opgaver. Det får os til a dagen, ugen og året sjov og lærerig.
Hverdagen på Mellerup er fyldt med aktivitet. Skolen deler historier, holdninger og opgaver. Det får os til a dagen, ugen og året sjov og lærerig.
En helt almindelig hverdag ser typisk sådan ud:
Kl. 07.00-07.30 | Morgenmad |
Kl. 08.00-12.00 | Undervisning |
Kl. 12.00-12.30 | Middagsmad |
Kl. 13.00-18.00 | Undervisning / Fri tid |
Kl. 18.00-18.30 | Aftensmad |
Kl. 19.00-22.00 | Fri tid og tid til planlagte aftenaktiviteter |
Kl. 22.00 | Eleverne skal være på værelset |
Kl. 22.00-23.00 | Lærerne siger godnat på alle værelser |
Mandag | Elevrådsmøde |
Tirsdag og torsdag | Rengøring |
Onsdag, torsdag og fredag | Morgensang og fortælling |
Fredag | Fællesmøde |
Fredag | Kontaktgruppemøde |
Fredag | Fællessangtime |
Morgensang og fortælling
Fortælling en aktiv del af skolens hverdag. Indholdet er ofte hentet fra mytologien, historien, livet, filosofien og skønlitteraturen. Også vores egen historie er en fortælling. Når vi lærer vores egen baggrund at kende, kan forstå vores egen tid og skabe visioner om fremtiden. Med jævne mellemrum har vi ”fri talerstol”, hvor du kan komme til orde med det, du har på hjerte.
Mad og måltider
Vi bestræber os på at lave alle måltider fra bunden, med friske råvarer og at begrænse brugen af hel- og halvfabrikata. Vi bruger næsten udelukkende frisk frugt og grønt. Menuen er varieret – både med traditionelle retter og mad fra andre lande. Vi laver spændende vegetarkost for de elever, der ønsker det. Der er også mulighed for diætkost i rimeligt omfang, ex. for elever med sukkersyge eller allergi. Vi har Ø-bronzemærket, som betyder, at næsten 60% af vores varer er økologiske.
Der er tre hovedmåltider om dagen på Mellerup Efterskole, samt tre mindre forfriskninger. Middagsmaden er varm og aftensmaden kold med lune retter. Eleverne sidder i bordhold, som bliver ændret ca. fire gange om året. Dette er med til at skabe nye venskaber hele året.
Fritid
Der er selvfølgelig også tid til at holde fri – så summer skolen af liv, og der er gang i fritidsbands, kortspil, badminton i hallen og hygge på værelserne. Skolens lokaler er åbne og I kan booke Jer ind i musiklokalerne, hallen, salen og de kreative værksteder. I fritiden er der altid en lærer på skolen som er klar til en god snak og hjælp til lektier og aktiviteter.
Elevrådsmøde
Eleverne holder et ugentligt elevrådsmøde for alle elever. I vælger en mindre gruppe af eleverne til at varetage dagsorden og være mødeledere. Alle emner kan tages op og I kan foreslå tiltag til for- bedring af hverdagen, ideer til aktiviteter, indkøb og lign.
Fællesmøde
Hver uge holder vi desuden et fællesmøde for alle skolens elever, lærere og andre medarbejdere. Her evaluerer vi tiden, der er gået og taler om programmet for tiden, der kommer. Fællesmødet er også et forum, hvor eleverne kan fremlægge ønsker, ideer og tanker om, hvordan deres ophold på Mellerup kan blive styrket og hvor elever og lærere snakker sammen om nye initiativer, trivsel, hverdagen, fællesskabet og meget andet.
Kontaktgrupper
På Mellerup er eleverne delt op i kontaktgrupper på hver ca. 8 elever. Hver gruppe har en lærer tilknyttet, som også fungerer som den primære kontakt til forældrene. Formålet med kontaktgrup- perne er, at du oplever tryghed og nærhed. Kontaktgrupperne spiser morgenmad sammen hver morgen og frokost to gange om ugen. I de ugentlige kontaktgruppemøder får I snakket om løst og fast, hverdag, fællesskab, problemstillinger mm.
Madlavning og rengøring
Alle elever deltager i rengøring af hele skolen, både egne værelser og fællesområder – og har køk- kentjans to uger i løbet af skoleåret. Her hjælper du til med madlavning, opvask og rengøring. Eleverne har stor indflydelse på, hvilke retter der serveres og skolen er meget lydhør overfor ideer og ønsker til menuen.
Almindelige weekender
En weekend starter fredag kl. 15.00. Det er hyggeligt at være på skolen i weekenderne – og vi op- fordrer til, at du bliver her 😉 I weekenderne har vi god tid til at lave mad sammen, spille musik, slappe af og tage på ture. Vi bestemmer i fællesskab, hvad weekenden skal gå med.
De elever der er taget hjem for at holde weekend, må komme retur på skolen fra kl. 19.00 søndag. Alle elever skal være på skolen senest kl. 21.00 søndag, så I har tid til at snakke sammen inden I skal være på Jeres værelser kl. 22.00.
Bliveweekender
Der er planlagt med et antal bliveweekender i løbet af skoleåret, hvor du bliver på skolen. Disse weekender og dage kan indeholde eksempelvis musik- og bevægelsesopvisninger, workshops, familiedage, åbent-hus dage og ny elevdag.
Forlængede weekender
I løbet af året har vi et antal forlængede weekender med fri fra torsdag kl. 15.00. I de forlængede weekender kan du ordne tandlægebesøg og andre ting, som falder på almindelige hverdage.
Vil du vide mere?
Ring til os på 86 44 13 39.