Har du lyst til at udforske en verden fuld af funky bevægelser, attitude og fede beats? Så er valgfaget Street lige noget for dig. Vi vil sammen tage på en rejse, hvor vi vil opleve street dance som opstod og udfoldede sig på gaderne i 70’erne – og som frem til i dag har udviklet sig til et utal af stilarter som hip Hop, House, L.A Style, New School, Popping, Locking, Voguing, Walking og Dancehall.
Fælles for alle stilarter er, at de lægger stor vægt på at udtrykke personlighed og på at have det sjovt. “Show some attitude!” Vi vil gå i dybden med de forskellige genrers basic trin, teknikker og vigtigst af alt arbejde med det udtryk og kropssprog, som hver stilart indebærer.
Street dance er for alle, der har lyst til at ytre sig gennem kroppen og finde deres groovy hjerte frem.