Skip to main content

KUNST & DESIGN

På Mellerup Efterskole finder du selvfølgelig flere forskellige kreative værksteder og fag inden for sangskrivning og musikproduktion. Men vi har også et tilbud til dig, som gerne vil arbejde med klassisk billedkunst, re-design af tøj, smykkeproduktion, keramik m.v.  I værkstederne er der tid til fordybelse, hygge og gode samtaler.

KREA på Mellerup

På Mellerup Efterskole arbejder vi kreativt i alle fagene. I udvalgte uger hvert året arbejder alle eleverne sammen om teater- og filmproduktioner og andre kreative workshops. Derudover har vi selvfølgelig en række kreative værksteder, hvor du har mulighed for at fordybe dig, og lære at udtrykke dig kreativt.

I de kreative fag arbejder vi med de forskellige teknikker, metoder og programmer, som hører til faget. Målet er at du får både færdigheder og erfaringer, der giver dig lyst til og mod på, at udtrykke din kreativitet individuelt og sammen med dine kammerater om kreative projekter og produktioner. Året rummer både projekter rammesat af lærere og gæstelærere og projekter, som eleverne selv iscenesætter.

MATHILDE FORTÆLLER

// elev

Play Video

Hør om Mathildes oplevelse

gå til valgfag billedkunst

VALGFAG

Billedkunst &

håndværk

gå til valgfag tekstil

VALGFAG

Tekstil &

Design

gå til valgfag keramik

VALGFAG

Keramik

Se alle vores kreative valgfag

SE ALLE

krea

VALGFAG

Underviserne

Lærerne er bredt funderet og har masser af erfaringer inden for de fag, de underviser i. Lærerne fungerer også som vejledere uden for de skemalagte timer og viser til rette i de kreative værksteder, som du har adgang til i din fritid.

Lærerne siger selv at  “Vi brænder for at skabe noget, der er super kreativt og som udfordrer grænserne for, hvad eleverne selv tror de kan”

BILLEDKUNST & HÅNDVÆRK

Undervisning i billedkunst og håndværk er for dig, der elsker at være kreativ og eksperimentere. Her får du mulighed for at dykke ned i alt fra maleri og illustration til street art, grafik og skulptur. Vi eksperimenterer med spændende trykteknikker, papirfremstilling, støbning og forskellige stilarter, så du kan finde din egen unikke stil og blive endnu bedre til at udtrykke dig gennem kunst og visuelle udtryk.

Faget handler ikke kun om at lære teknikkerne, men også om at bruge din kreativitet til at fortælle historier, udtrykke følelser og dele dine tanker. Målet er, at du udvikler din kreativitet og originalitet, og måske skaber kunst, der kan inspirere andre eller starte en spændende debat.

TEKSTIL & DESIGN

Undervisning i tekstil og design er for dig, der elsker at fordybe dig i tekstiler og kreativt håndværk. Her får du chancen for at udforske spændende teknikker som vævning, makramé, tufting, tekstiltryk, broderi og syning.

Vi arbejder med re-design af genbrugstøj og tager dig med gennem hele designprocessen – fra den første idé til det færdige produkt. Undervejs lærer du om mønsterudvikling og syteknikker, og du får også mulighed for at skabe kostumer til vores fantastiske musikforestillinger. Tiden flyver afsted, mens du arbejder på dine egne kreative idéer og de fælles projekter.

KERAMIK 

Undervisning i keramik er en udforskning af lerets mange muligheder og vejene til at skabe dine helt egne unikke designs. Du vil lære grundlæggende teknikker som drejning, modellering, plade- og pølseteknik, kvætning og støbning, så du kan forme alt fra skåle og kopper til skulpturer, mens du udvikler dit personlige formsprog. Vi vil også fordybe os i spændende dekorationsteknikker og eksperimentere med glasering. På værkstedet er der altid en hyggelig stemning, hvor vi nyder gode samtaler, mens leret formes i vores hænder, og vi finder ro i den kreative proces.

INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI

Går du i anderledes 10. klasse (A10) arbejder vi med af finde kreative og værdifulde løsninger på konkrete problemer og træner din evne til at se sammenhænge andre ikke ser – kort sagt tænke kreativt. Vi ser på kreativitetens rolle i nutidens samfund og giver dig viden om og erfaring med, hvordan du kan omsætte dine ideer til virkelighed. Klassen er for projektmagere, der har lyst til at forfølge egne ideer og lave projekter sammen med andre.

FÆLLES PROJEKTER OG PRODUKTIONER

I perioder af året arbejder vi sammen på tværs af klasser og valgfag om større fælles produktioner bl.a. skolens teaterkoncert, større og mindre musik- og danseproduktioner, filmproduktioner, velgørende indsamlings-arrangementer, udstillinger, installationer og meget andet. Du har rig mulighed for at udfolde og udtrykke dig som elev på Mellerup Efterskole – kun fantasien sætter grænser.