Skip to main content

Hovedfag

På Mellerup sammensætter du selv dit skema med hoved- og valgfag. Du kan gå all in på musik, dans eller kreativitet – eller blande det hele, så det passer til dig. Hoved- og valgfag bygger ovenpå de boglige fag og fællesfag, som alle har, så du får en hverdag fyldt med faglighed og kreativitet.

Hovedfag i musik og sang

Med hovedfag i musik dykker du ned i både praktisk musikudøvelse og genrekendskab. Du spiller på et sammenspilshold, hvor I lærer at fungere som et band – både i øvelokalet og på scenen. Derudover får du indblik i musikhistorie og arbejder med musikteori på et niveau, der passer til dig.

Med hovedfag i musik lærer du at skrive egne sange, producere musik og skabe spændende coverversioner af allerede kendte numre. Du får også tid til at fordybe dig i musikkens univers og nørde igennem i lydstudiet.

SEBASTIAN FORTÆLLER

// Musik på Mellerup

Play Video

En tidligere elev fortæller om musikken på Mellerup

Hovedfag i dans og performance

Med hovedfag i dans arbejder du med grundtræning, kropsbevidsthed, flow, rytme og udtryk. Vi udforsker flere forskellige stilarter – fra modern contemporary og jazz til street, urban og hip-hop – og du får samtidig indsigt i dansens historie og de enkelte stilarters rødder.

Vi leger med improvisation og giver dig redskaber til at skabe dine egne koreografier. Sammen med de andre hovedfag udvikler vi danseforestillinger med livemusik, lys, lyd, video, kostumer og andre sceniske virkemidler. Undervejs får vi også besøg af professionelle dansere, som deler ud af deres erfaringer og giver ny inspiration til vores arbejde.

CLARA FORTÆLLER

// Dans på Mellerup

Play Video

En tidligere elev fortæller om dans på Mellerup

Hovedfag i kunst og design

Med hovedfag i kunst og design får du mulighed for at udforske forskellige kreative håndværk som billedkunst, keramik, tekstil og design. Her kan du finde frem til dit eget udtryk og udvikle dine personlige projekter sideløbende med fælles opgaver og udstillinger.

Vi dykker ned i kunsthåndværkets historie og ser på, hvordan udtrykket har ændret sig gennem tiden. Undervejs arbejder vi med temaer som re-design og genbrugskunst, og sammen med musik og dans skaber vi kunstneriske helheder, der giver skolens forestillinger deres helt særlige præg.

Danmarkskort
BLIV ELEV PÅ MELLERUP

Tag første skridt mod dit efterskoleeventyr her.

BESØG OSBLIV ELEV