DRUM’N’ BRASS – ”Et instrumentalt gadeorkester”

Bandets instrumentering med trommer og blæsere er formet efter inspiration fra Second Line orkestrene fra New Orleans, der bruger festlig og energisk musik til at spille til parader fra begravelser og Mardi Gras. I dette fag er repertoiret dog udskiftet med de bedste elementer fra Funk, Techno, Drum ’n’ Bass, Afrobeat mm. Vi skal både arbejde med at spille fede arrangementer, men også med at “spille på øret” og improvisation.

Faget henvender sig til blæsere og trommeslagere/percussionister. Inspirationskilder til bandet er: Lucky Chops Brass Band, Youngblood Brassband og mange andre…