Mellerup Camp.
Mærk fællesskabet.
Find dit udtryk
Interesserer du dig for sang, musik, dans, bevægelse, kreativitet, kunst og design? Har du lyst til et anderledes skoleår sammen med andre unge? Overvejer du at tage på efterskole i 2027/28, 2028/29 eller 2029/30?
Hvis du kan svare JA til disse spørgsmål, så skal du helt sikkert prøve et døgn på Mellerup Efterskole. Kom og oplev energien i fællesskabet sammen med skolens elever og lærere. Vi er klar med et spændende program og en masse overraskelser.
TILMELDING
Vi er Mellerup Efterskole
På Mellerup Efterskole finder du et fællesskab for kreative unge med interesse for musik, sang, dans, kunst og design. Vores hverdag er fyldt med spændende undervisning, store musikoplevelser, fælles produktioner, rejser og tid til at slappe af i hængekøjen. Her skaber vi et efterskoleliv, hvor alle bidrager, hører til og oplever glæden ved at være sammen.
Vi udtrykker os kreativt med kroppen, med ord, gennem musik og håndværk som billedkunst, keramik, tekstil og design. På Mellerup Efterskole finder du inspirerende rammer, tid til fordybelse og engagerede lærere, der støtter dig i at finde dit eget udtryk og din egen stil. Vores musiklokaler, lydstudie, dansesal, kreative værksted og systue står altid åbne for dine ideer og projekter.