BO STIEF MED DREAM TEAM GIVER KONCERT

 

D T us PR BILLEDE IMG_2770_u_skygger

Bo Stief besøger Mellerup Efterskole tirsdag d. 17/2 2015

Bo Stief lægger vejen forbi Mellerup Efterskole og skolens band kan dermed igen i år glæde sig til at få gode råd og top-professionel sparring fra en verdenskendt musiker og band-doctor. Bo Stief har bud på alle relevante områder inden for musik: udtryk, harmonik, balance, kvalitet, alternative forslag på tekst, solist, akkorder og meget mere…
Om aftenen spiller Bo Stief med sit Dream Team koncert i spisesalen

Bos Stiefs nye trio ”Dream Team” med svenske Krister Jonsson på guitar og ghanesiske Ayi Solomon på perkussion er videreførelsen af succesen Bo Stief One Song.

Trioen er blevet fantastisk modtaget på musikscenen. Lyst til at underholde med livs-og spilleglæde er trioens energi. De tre musikere klikkede fra første møde og spiller nærmest telepatisk. Bo Stief Dream Team er tre alsidige, kreative, unikke virtuoser med højt udviklede underholdnings gener.

Det er ikke soul, men funky er det- det er ikke klassisk, men inspirationen er klar – det er ikke rock, men lidt rocket alligevel – Det er levende, optimistisk, melankolsk, smukt og voldsomt, melodisk, lyrisk og charmerende, humoristisk. Det er iørefaldende og man hører klart den svenske, danske og ghanesiske tone, det er Ayi Solomon, Krister Jonsson og Bo Stief, der spiller.

EN HYLDEST TIL FORSKELLIGHEDEN.

Musik med vilje…for alle, med publikum som vigtigste medspiller.