Efterskolernes Dag 2017
Mellerup Efterskole inviterer alle interesserede til Efterskolernes Dag 24. september 2017 kl. 13.00-17.00
Vores elever optræder med musik, sang og bevægelse og viser rundt på skolen. Der er også mulighed for at få en snak med skolens lærere og ledelse om efterskolelivet på Mellerup Efterskole.
Et efterskoleliv med musik, sang og bevægelse
Mellerup Efterskole er kendt for MUSIK, SANG, DANS OG BEVÆGELSE. Vi har masser af musiske valgfag og bevægelsesfag og vores elever spiller, synger og optræder i forbindelse med cafe-aftener, efterårets teater-koncerter, festivals og forårets opvisninger. Med vores gadeorkester, musik- og bevægelsesopvisning optræder vi i både ind- og udland.
Hos os bliver du del af et fællesskab. Du får ansvar og frihed og sammen med elever og lærere er du med til at skabe indhold og mening i dit efterskoleophold. På Mellerup vil du vokse som menneske og opleve, at ting kan lade sig gøre, når du arbejder sammen med andre. Hvis du allerede nu vil vide mere om vores efterskoleliv, så kan du få et stemningsindtryk i vores videosamling, hvor du bl.a. kan følge Niklas og Johanne En onsdag på Mellerup
Vi har stadig ledige pladser i det kommende skoleår 2018/19.
For yderligere information om Efterskolernes Dag kontakt:
Forstander Anne Dahl Iversen; tlf. 8644 1339 / 4014 7199
Tilmelding er ikke nødvendig.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!