KONCERT MED IL TEMPO GIGANTE

Koncert med Il Tempo Gigante – mandag d. 9/3 2015, kl. 19.30

Personlige fortællinger tilsat lap steel, loop station og en helt særlig stemning.

Vi glæder os til at Il Tempo Gigante kommer forbi Mellerup Efterskole og varmer op til deres turné i Tyskland.

 

Koncerten er kun for skolens elever. 

Tjek: http://iltempogigante.com/music/

 

SOUL MATES GÆSTER MELLERUP

Soul Mates gæster Mellerup Efterskole i weekenden d. 6.-8. marts

soulmates  soulmates3

Vi er Soul Mates. En århusiansk, rytmisk vokalgruppe bestående af 16 mænd og kvinder, der synger spændende og alternative a-cappella-arrangementer i en vekslen mellem koriske og solistiske indslag. Vores skønne kor ledes af Aase Collin, og hun er samtidig også kvinden bag mange af vores arrangementer. Vi gæster Mellerup Efterskole i hele weekenden, og i den forbindelse afholder vi en workshop, hvor eleverne er velkomne til at  deltage. Vi glæder os allerede!

Søndag afholder vi koncert kl. 12, hvor alle skolens elever er inviteret til at komme.

Koncerten er kun for skolens elever. 

Tjek: www.soul-mates.dk

WORKSHOP OG DANSEFORESTILLING MED DANSK DANSETEATER

Ikon foto_Henrik Stenberg_downloadWorkshop og danseforestilling med Dansk Danseteater – Torsdag d. 27/2 2015

50 elever fra Mellerup Efterskole drager til Værket i Randers for at se Dansk Danseteaters ‘Carmina Burana’ – en tempofyldt danseforestilling inspireret af middelalderens underfundige fabler og romantiske fortællinger om hofliv, sort magi og gadens galninge. Koreografien er skabt af kompagniets to prisbelønnede og anmelderoste, unge koreografer: brasilianske Alessandro Sousa Pereira og italienske Fabio Liberti.

En eksplosiv, moderne danseforestilling

 

Fængende og storslået musik
Carmina Burana er en moderne klassiker inden for symfonisk musik og titlen vil klinge velkendt hos mange. Værket blev komponeret af tyskeren Carl Orff i 1936 og er baseret på samfundssatiriske vers og kærlighedsviser fra middelalderen. Ved at udsætte de krasse tekster for massive rytmer og smældende korstemmer, skabte Carl Orff et af det 20. århundredes mest populære musikværker – et værk, der selv i dag kan blæse selv den mest klippefaste musikkender omkuld.

Hofliv og fattigfolk
I Fabio Libertis koreografi møder vi messende nonner, trippende tjenestefolk og hoffet, der med flæsekraver, sortmalede øjne og ekspressiv mimik lever livet på godt og ondt. Det hele danses og formidles med et forfriskende strejf af både humor og ironi.  Koreograf Alessandro Sousa Pereira har på samme vis ladet sig inspirere af middelalderlivet, men i hans del udspiller dansen sig hos en gruppe fattige, skøre eksistenser, som med krumme fingre og ængstelige blikke strejfer omkring.

Alt i alt indeholder Carmina Burana som orkesterværk en række musikalske og alment menneskelige historier, der er oplagte at videreudvikle til en moderne og legesyg danseforestilling, som både hylder musikken og dansen, de gejstlige og de gale, kærligheden og de jordiske glæder!

Forud for danseforestillinger har Dansk Danseteaters dansere tilrettelagt en workshop for vores elever. Erfaringen er, at deltagelse i sådan en workshop mangedobler den kunstneriske oplevelse og stimulerer den videre interesse for dans. I forbindelse med workshoppen kommer eleverne helt tæt på de professionelt udøvende og får en intens og sanselig oplevelse.

Workshoppen afvikles i Randers Gymnastiske forenings lokaler. 

Tjek: http://www.danskdanseteater.dk/

FÆLLESSANG MED EN TIDLIGERE MELLERUP-ELEV

borringRasmus Skov Borring synger og fortæller – tirsdag d. 24/2 2015, kl. 19.30

Pianisten, komponisten og foredragsholderen Rasmus Skov Borring vender tirsdag 24. februar tilbage til Mellerup Efterskole. Anledningen er en invitation fra Mellerup Valgmenighed og Mellerup Efterskole.

Når dørene bliver slået op til spisesalen på Mellerup Efterskole kl. 19.30, får man mulighed for at opleve glæden ved fællessang akkompagneret af rytmisk klaver. Alle er velkomne og Mellerup Valgmenighed og Mellerup Efterskole håber, at mange vil komme og være til at skabe en stemningsfuld aften. Rasmus Skov Borring er optaget at holde den danske sangskat levende og gøre den tilgængelig for nye generationer. Han vil til aftenen udvælge forskellige tiders tekster og kompositioner fra den danske højskoletradition kombineret med fortælling om sangene – helt i tråd med værdierne i Mellerup Valgmenighed og Mellerup Efterskole.

Det bliver et glædeligt gensyn, da Rasmus er tidligere elev på Mellerup Efterskole.

Rasmus Skov Borring har udgivet flere cd’er med bl.a. instrumentale klaverfortolkninger af danske højskolesange. Han har komponeret musikken til »Gi’ os lyset tilbage«, som er efterskolernes landsstævnesang fra 2009 og »Livsuret«, der var den officielle DGI landsstævne sang i 2013. Derudover er han tidligere huspianist på ARoS Aarhus Kunstmuseum og optræder både solo og med sit danseorkester Sophie Shag.

 

BO STIEF MED DREAM TEAM GIVER KONCERT

 

D T us PR BILLEDE IMG_2770_u_skygger

Bo Stief besøger Mellerup Efterskole tirsdag d. 17/2 2015

Bo Stief lægger vejen forbi Mellerup Efterskole og skolens band kan dermed igen i år glæde sig til at få gode råd og top-professionel sparring fra en verdenskendt musiker og band-doctor. Bo Stief har bud på alle relevante områder inden for musik: udtryk, harmonik, balance, kvalitet, alternative forslag på tekst, solist, akkorder og meget mere…
Om aftenen spiller Bo Stief med sit Dream Team koncert i spisesalen

Bos Stiefs nye trio ”Dream Team” med svenske Krister Jonsson på guitar og ghanesiske Ayi Solomon på perkussion er videreførelsen af succesen Bo Stief One Song.

Trioen er blevet fantastisk modtaget på musikscenen. Lyst til at underholde med livs-og spilleglæde er trioens energi. De tre musikere klikkede fra første møde og spiller nærmest telepatisk. Bo Stief Dream Team er tre alsidige, kreative, unikke virtuoser med højt udviklede underholdnings gener.

Det er ikke soul, men funky er det- det er ikke klassisk, men inspirationen er klar – det er ikke rock, men lidt rocket alligevel – Det er levende, optimistisk, melankolsk, smukt og voldsomt, melodisk, lyrisk og charmerende, humoristisk. Det er iørefaldende og man hører klart den svenske, danske og ghanesiske tone, det er Ayi Solomon, Krister Jonsson og Bo Stief, der spiller.

EN HYLDEST TIL FORSKELLIGHEDEN.

Musik med vilje…for alle, med publikum som vigtigste medspiller.

MUSIKCAFÉ I JANUAR

 

musikcafeKom og hør elevernes sammenspilshold og fritidsbands onsdag d. 28. og torsdag d. 29. januar.

Skolens sammenspilshold arbejder i løbet af året med forskellige genrer så eleverne får mulighed for at udvikle sine musikalske færdigheder på mange områder.

Skolens fritidsbands er små selvstændige bands, som eleverne selv har dannet.

Begge aftner begynder kl. 19.30. Der kan købes sodavand og slik i elevkiosken. Kaffe, te og kage er gratis.

Alle er velkommen.

Overvejer du at blive elev på skolen, så ring og få en snak og en rundvisning fra kl. 18.30 – og slut af med en stemningsfuld musikcafé.

For yderligere information kontakt:

Forstander Anne Dahl Iversen; tlf. 8644 1339 / 4014 7199

MELLERUP EFTERSKOLE PÅ JUMP-MESSE

jump_logo_350

 

 

 

 

Mellerup Efterskole deltager i uddannelsesmessen JUMP i Aarhus.

En helt ny uddannelsesmesse i Aarhus sætter fokus på det ekstra modningsår mange unge har brug for, inden de vælger deres videre uddannelsesvej. På uddannelsesmessen JUMP deltager massevis af efterskoler og tilbud om high school ophold og sprogrejser. Her kan de unge få inspiration til tiden efter grundskolen.

Messen er altså en god chance for at få svar på de spørgsmål, man går og tumler med, hvis man overvejer et år væk fra de trygge rammer derhjemme. Man kan få svar på både de praktiske, faglige og økonomiske spørgsmål – men også alle de andre, der brænder på, når man står med store overvejelser: hvad gør man hvis man får hjemve, får man nemt nye venner, er lærerne søde osv.?

Arrangørerne opfordrer eleverne til at tage forældre, søskende og venner med. Det er altid en god hjælp at få lidt input fra dem, der kender én godt.

Blandt udstillerne er drenge og piger fra Mellerup Efterskole, som glæder sig til at kunne give de unge besøgende et indblik i, hvilke muligheder der findes.

Der er masser af fordele ved at vælge et år på egne ben. Et ungt menneske, der flytter hjemmefra og får så meget nyt socialt og fagligt input, lærer en del om selvstændighed og tolerance. Og bliver rustet til et mere afklaret fremtidsvalg.

For yderligere information om vores deltagelse i Jump-messen kontakt:

Forstander Anne Dahl Iversen; tlf. 8644 1339 / 4014 7199

www.mellerupefterskole.dk

Praktisk information:

Gratis indgang på alle messer

22.-23. november, Aarhus, Bellevue hallerne, kl. 10-16 begge dage

Følg messen på:

Facebook – www.facebook.com/jumpnu

Web – www.jumpnu.dk

Instagram #jumpnu

TEATERKONCERT 4. & 5. NOVEMBER 2014

Plakat teaterkoncert 2014På en uge skaber vores elever en forestilling helt fra bunden. I starten af ugen bliver eleverne præsenteret for ideen til forestillingen, som et par lærere har fastlagt. Som regel er ideen et band og et antal sange, samt en meget løs ide omkring handlingens forløb, som giver eleverne stor frihed til selv at finde på.

Eleverne bliver delt op i grupper, som hver skal stå for en del af forestillingen. I grupperne har eleven forskellige roller, som de har kunnet ønske på forhånd. Nogle er musikere, andre laver fx drama, dans, lyd, lys eller video.

I 2014 er teaterkoncerten baseret på 10-12 numre af bandet Radiohead. Koncerten hedder ”ONE OF US” og handler bl.a om et virusangreb, der efterlader menneskene følelseskolde og mekaniske…

 

 

 

Teaterkoncerten er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi kombinerer musik og bevægelse, som er en stor del af Mellerup Efterskoles identitet.

I år vises teaterkoncerten på følgende tidspunkter:

Tirsdag den 4. november kl. 19.30.  Tirsdag vises forestillingen for tidligere elever og alle andre med interesse for Mellerup Efterskole. Hvis du overvejer at blive elev på Mellerup Efterskole, er du velkommen til at få en snak og en rundvisning på skolen tirsdag fra kl. 18.30 og herefter overvære koncerten. Ring til os, så vi ved, at du kommer.

Onsdag d. 5. november kl. 19.30. Onsdag aften vises forestillingen for elevernes familier og venner.

Onsdag d. 5. november kl. 10.30. Onsdag formiddag vises forestillingen for skoleelever og andre med interesse for Mellerup Efterskole.

Eleverne samler ind for Røde Kors 5. oktober 2014

Røde-Kors

Mellerup Efterskoles elever samler ind for Røde Kors søndag d. 5. oktober. I tidsrummet fra kl. 11-14 går eleverne rundt med raslebøsser og samler ind i Mellerup og omegn. Bagefter holder vi søndagscafé i spisesalen på Mellerup Efterskole, hvor der kan købes kaffe, saftevand og kage. Det sker i tidsrummet kl. 14-16.

Kaffe/te/saft/kakao + 1 kage eller en tebolle: 20 kr. Alle pengene fra salget går til Røde Kors.

EN VERDEN TIL FORSKEL – RØDE KORS DANMARKSINDSAMLING 5. OKTOBER 2014

Vi håber forældre og børn i Mellerup og omegn vil støtte op omkring arrangementet.

 

Medbring gerne tøj til genbrug, som Røde Kors har sagt ja til at hente på skolen denne dag.

 

KENDT SKUESPILLERINDE UDSTILLER PÅ MELLERUP EFTERSKOLE

Lone LindorffNørhald Kunstforening har 3. maj fornøjelsen at præsentere en udstilling med billedkunstneren og skuespilleren Lone Lindorff.

Der er fernisering lørdag den 3. maj kl. 14 – 16 i Mellerup Efterskoles Foyer.  Alle er velkomne, og der bydes på musikalsk underholdning og en forfriskning.   Udstillingen kan efter ferniseringen ses indtil den 12. juni på alle hverdage fra kl. 14 – 17.

LONE LINDORFF UDSTILLER I MAJ OG JUNI HOS NØRHALD KUNSTFORENINGEN

Lone Lindorff har udstillet sine billeder i Japan, Korea, Polen, England og USA. Ved en længere rejse til Indien i 2004 blev det til udstillinger i fem storbyer, sammen med indiske og danske kunstnere. Hun har solgt sine billeder i mange dele af verden, og udstillet på gallerier i Jylland og i København. Hun er nu fast tilknyttet Galleri Claus C. Kbh.

 

Lone bevæger sig inden for et ekspressivt, koloristiske billedsprog. Hun arbejder med collagen, olie og akryl på lærred på sine ofte store lærreder.

Mange i Lone Lindorffs familie har været ansat ved Århus Teater. Vi behøver blot at nævne Per og Jørgen Buckhøj. Hun er selv uddannet skuespiller fra Old Vic Teatrets elevskole i England, og har arbejdet med teater, som skuespiller, dramatiker og instruktør, samt i 1994 produceret tv-programmer for LO til lokal tv-stationerne i Danmark. Efter sin debut på Århus Teater, har hun spillet på stort set alle teatrene i Danmark.

Lone modtog i 1973 filmkritikkernes ”Bodil”- pris for sin rolle i ”Man skulle være noget ved musikken! Medvirkede i ”Den forsvundne fuldmægtig” , og repræsenterede begge film ved filmfestivallen i Berlin samme år. Lone Linddorff har medvirket bl.a. i film- og TV-produktioner som: Bille Augusts ”Zabba”, ”Tro håb og kærlighed” og – ”Åndernes hus”, hvor hun spillede sammen med Myrel Streep og Jeremy Irons. Hun medvirkede i 18 afsnit af TV”s Morten Korch-serie, – ”Den femte kvinde” på svensk TV, – ”Anna Pihl”, ”Klovn”, – ”Lærkevej” ”Idioterne” , ”At klappe med een hånd”, ”Et rigtigt menneske” , Rene hjerter”, Superbror” og ”Fri os fra det onde”. Hun har skrevet dramatik og børnebøger. Men frem for alt har Lone Lindorff i de sidste mange år haft maleriet som sit primære kunstneriske virkefelt.

Yderligere oplysninger kan ses på hendes hjemmeside www.lonelindorff.com

Læs mere på http://www.noerhaldkunstforening.dk/